Bør jeg pakke i sorte sække?
Ulemper ved sorte sække: Du kan ikke se, hvad der er i sækkene, noget, som kan gøre at udpakningen tager længere tid. Gennemsigtige affaldssække kan være et alternativ. Så ved du, hvad der er i de forskellige sække. Tøjet bliver krøllet, og skal måske stryges eller vaskes på ny, før det er klar til brug igen. I en flytteproces er der ganske meget andet, der skal vaskes, ryddes og ordnes, så jo mere man kan slippe for jo bedre.
Der findes forskellige alternativer, så du kan undgå krøllet tøj: Garderobekasse. Denne kasse passer specielt godt til det tøj, du normalt har på bøjler. Kassen er høj, og indeholder en stang, så du nemt kan hænge dit tøj op. Plastikboks: Boksene er gennemsigtige, og tøjet bliver liggende som det er lagt inden i. Hvis du lægger tøjet omhyggeligt sammen, vil det forblive pænt lagt sammen under transport og flytning. Flyttekasser: Pak tøjet i store flyttekasser; de rummer meget, og egner sig godt til pakning af tekstiler.
Der kan gå hul på affaldssække. Mange affaldssække er af god kvalitet, men under transporten til det nye hjem eller lageret kan det ske, at de møder skarpe genstande. Hvis de bliver trukket langs jorden og flyttet rundt på, kan der gå hul på selv den mest slidstærke affaldssæk. Det sikreste er derfor at bruge plastikbokse eller papkasser. Hvis du ønsker at bruge affaldssække, kan det være godt at tænke på, hvordan du pakker dem, og hvordan de transporteres, således at de ikke bliver ødelagt.
Sorte sække kan afgive lugt. Har du planer om at lade tøjet blive liggende i lidt til i sækkene, kan lugten fra sækkene sætte sig i tøjet. Tager du ikke tøjet ud af sækkene kort tid efter flytningen, kan det være en god idé at pakke tøjet på en anden måde.
Nu er det jo sådan, at der som regel er to sider af en sag, og det er det også her. I flere tilfælde kan det være praktisk og mest hensigtsmæssigt at bruge affaldssække.
Fordele ved sorte sække: Du kan spare tid. Har du travlt, og skal pakke tøj, der ikke tager skade af at blive krøllet, kan affaldssække fungere fint. Så er det bare at stoppe i, men et godt tip er at rulle tøjet. Så får du plads til mere, og tøjet bliver lidt mindre krøllet. Det kan også være hurtigere end at lægge dem pænt sammen. Det er billigt at købe affaldssække, og du får mange sække ved at købe en rulle. Hver sæk kan også rumme meget tøj, så det er absolut økonomisk at bruge dem til at pakke i. Affaldssækkene er vandtætte. Hvis du skal sætte sækkende et sted, der er fugtigt eller vådt, under flytningen, er det en fordel at sækkene er vandtætte. Pas derfor på, at der ikke er gået hul, sådan at der kommer vand ind. En anden vandtæt læsning er gennemsigtige plastikbokse, som også fungerer godt.