Tips og tricks til et ryddeligt hjem
Du kender sikkert en, der altid har det ryddeligt derhjemme. Uanset hvilken dag på ugen eller tid på døgnet ser det poleret ud, men du aner ikke hvordan.
Et af tricksene er at have små rutiner i løbet af dagen, og tage lidt ad gangen. Enkle rutiner, som kan gøre det mindre rodet er:
Ryd op imens du laver mad.
Ryd af bordet lige efter maden.Tøm opvaskemaskinen, når den er færdig (gerne om morgenen – så er det ryddeligt, når du kommer hjem).
Smid embalage ud med det samme.
Brug bokse og kurve, så der ikke ligger småting og roder.
Det virker meget uoverskueligt, når man tænker på det, men tag en lille ting af gangen, og få det indarbejdet som en rutine. Pludselig gør du det helt uden at tænke over det!
Få system i tingene
Hvis du ikke har bestemte pladser, dine ting skal ligge på, er det klart, at det bliver rodet. Hvis du bruger lidt tid på at lave et system derhjemme, som fungerer for dig og måden, du bruger tingene på, kan du også få et mere ryddeligt hjem – og måske et mere ryddeligt hoved.
Ser det altid rodet ud?
Måske har du ganske enkelt for mange ting. Så kan alternativet være at smide ud, sælge eller opbevare. Bor du i en lille lejlighed nu, men skal flytte i en større senere, kan du sætte stolen, som altid står i vejen, eller lampen, du egentlig ikke har plads til, til opbevaring hos os, indtil du får bedre plads.
Svært at ændre vaner
De dårlige vaner sidder ofte godt fast. Det bedste tidspunkt at ændre vaner på, er når der sker store forandringer, som for eksempel når man flytter eller skifter job. Vænne sig til at købe gå efter specifikke ting i supermarkedet, eller vænne sig til at komme afsted til træning.
Snyd hjernen
Man kan også prøve at snyde hjernen til at tro, at der sker store forandringer, ved at rykke rundt i boligen, eller bruge et andet supermarked, eller køre en ny vej på arbejde. På denne måde vil du omstille hjernen til forandring og til nye vaner.
Nytårsfortsæt
Har du de dårlige vaner, som fx at smide tøjet på gulvet om aftenen, eller vente for længe med at tømme opvaskemaskinen? Det er rigtig svært at ændre vaner, men i morgen kunne være dagen man startede. Du kan se det som et af dine nytårsfortsæt!
Har du spørgsmål om vores opbevaringsrum? Tag gerne kontakt med os.